Finance Controller

Roskilde, Danmark,
Deadline: 10.10.2022,
LinkedIn
Email
Facebook
Momentum-Happy-New-Year

Job Beskrivelse

Overvejer du et brancheskift? Og hvorfor så ikke til grøn energi. Hos os i Momentum Gruppen, får du en portefølje af grønne investeringer – vindmøller og solenergi, hvor du selvstændigt forvalter økonomien for kunderne

Vi har travlt, nye investeringer, nye kunder – derfor søger vi endnu en Finance Controller til vores finansafdeling. Hos os får du muligheden for at håndtere alle finansielle opgaver relateret til vedvarende energi-aktiver via din egen portefølje af 15-20 selskaber, som typisk vil repræsentere en værdi af 5-20 mio. per selskab.
Momentum Gruppen A/S er en højt specialiseret virksomhed indenfor formue- og aktivforvaltning i grøn energi, herunder udvikling, salg og administration af vindmølle- og solenergiprojekter.
Du vil blive en del af en regnskabsafdeling på p.t. 8 personer. Der lægges stor vægt på vidensdeling, samarbejde og kontinuerligt forøgelse af kompetencer. Det er derfor ikke et krav, at du har erfaring med alle aspekter af aktivforvaltning, da kompetencer vil blive tilegnet løbende. Du vil få dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger, fleksible arbejdstider med work-life-balance, hvor du selv tilpasser din dagligdag og har fuld integreret hjemmearbejdsplads.

Arbejdsområder
Dit overordnede ansvar er at rådgive og styre samt forvalte vores kunders investeringer i vedvarende energi. Du kommer til at hjælpe vores kunder med at optimere deres vind- eller solprojekters fulde potentiale gennem hele projektets levetid. Formålet er at investorerne skal sikres en tryg og optimal forvaltning af selskabernes økonomi. Evnen til at se mulighederne er fundamentet i vores dagligdag og en af årsagerne til vores succes. Vi befinder os i en god udvikling og vi ønsker dit bidrag til vores fortsatte succes og udvikling.

Overordnet vil dine opgaver bestå af:
  • Ansvar for dokumentation og afstemning af alle regnskabsposter samt for korrekt administration af porteføljens selskaber
  • Controlling af eksterne leverandørers regnskabsrapportering
  • Udarbejdelse af K/S- og ApS-regnskaber
  • Udarbejdelse og ajourføring af likviditetsbudgetter for kunder
  • Samarbejde med revisor omkring årsregnskabsaflæggelse for kunder
  • Samarbejde med kunders banker omkring finansiering, covernants og rapportering
  • Deltagelse i kundernes årlige generalforsamlinger, for de enkelte selskaber
Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med vores Operations som sikrer kontinuerlig og sikker drift af kundernes aktiver på den tekniske side. Der vil være et samarbejde omkring kvartalsrapporteringer samt løbende samarbejde om dialogen til interessenterne.

Profil og ansøgning

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en økonomisk baggrund gerne på HD(r) niveau, eller anden relevant erfaring. Vi forventer, at du har regnskabserfaring måske fra revisionsbranchen eller eventuelt ejendomsbranchen.
Du er naturligvis god til Excel og har arbejdet med de gængse økonomisystemer. Har du kendskab til E-conomic, er det et plus. Vi kommunikerer meget skriftligt og mundtligt med vores interessenter, kolleger internationalt, derfor skal du have gode sprogkundskaber indenfor engelsk og gerne en grundlæggende forståelse for tysk, med lyst til at lære mere, idet mange af vores vindmøller er opført i Tyskland og derfor også har tyske regnskaber.
Som person er du struktureret og kan lide at arbejde selvstændigt med opgaverne. Hos os har vi mange bolde i luften på en gang, deadlines overlapper, og 2 dage er sjældent ens – derfor skal du kunne holde tungen lige i munden med det store overblik. Du vil være med til at præge arbejdsgange og processer via konstruktiv sparring med dine kollegaer i et uformelt miljø omkring regnskabsmæssige og administrative opgaver.

Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Carsten Hansen per tlf. 41 93 43 23 eller E-mail: Carsten.Hansen@momentum-gruppen.com Enhver ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt.

Om Momentum Energy Group A/S
Momentum Energy Group A/S er en international Asset Manager, projektudvikler og investor indenfor vind- og solenergi. Vi har base i Danmark og vores ambition er at servicere danske og internationale investorer på alle nøglemarkeder i Europa. Virksomheden blev stiftet i 2005 af CEO Kim Madsen. I dag ejes majoriteten af Momentum Energy Group A/S af London-baserede Arcus Infrastructure Partners og Kim Madsen ejer en betydelig minoritet i virksomheden. Momentum beskæftiger pr. 1. juni 2022 ca. 85 ansatte, har aktiviteter i Danmark, Sverige, Tyskland, England, Italien og Frankrig. Vores kontorer ligger i Danmark, Tyskland og Sverige og vi forvalter aktiver for 7,500 MDKK.

Detaljer

Ansøg før: 10.10.2022
Arbejdssted: Roskilde, Danmark
Jobområde: Finance Controller
Ansættelse: Fuld tid

Foretrukken Kandidat

Erfaring: +2

Disclaimer

All information on Momentum’s website and any related subsites is provided on an “as is” basis, in good faith and for information purposes only. Momentum makes no representations or warranties (express or implied) and assumes no responsibility or liability in relation to completeness, accuracy, adequacy, reliability of any information on any of Momentum’s websites. Momentum takes no responsibility for external links and content from third parties.

Job Application

Thank you for your interest in this job. We look forward to receive your application and we will do our utmost to respond as fast as possible.
You are applying for:
Position as: Finance Controller
Located in: Roskilde, Danmark

Apply:

Jobansøgning

Tak for din interesse i dette job. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og vi vil gøre vores bedste for at svare dig snarest. 

Du ansøger jobbet som:

Finance Controller
I: Roskilde, Danmark

Ansøg:

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger på Momentums hjemmeside og eventuelle relaterede subsites leveres på et “som beset” grundlag, i god tro og kun til orienteringsformål. Momentum indestår ikke og giver ikke garantier (eksplicitte eller underforståede) og påtager sig intet ansvar eller erstatningsansvar i forhold til fuldstændighed, nøjagtighed, tilstrækkelighed, pålidelighed af oplysninger på Momentums websider. Momentum påtager sig intet ansvar for eksterne links og indhold fra tredjepart.