Godt Nytår 2020
Året 2020 går på hæld, og hvilket hektisk år det har været!

Den alt overskyggende begivenhed, som har præget manges liv overalt på kloden, har selvfølgelig været COVID-19. Familier, virksomheder og hele brancher er blevet ramt hårdt af pandemien.
Men krisen har også sat ekspresfart på løsningen af globale udfordringer. Og her er især ønsket om en grønnere og mere bæredygtig fremtid for os alle blevet fasttømret som noget af det allervigtigste på den internationale politiske agenda.
Mens vi har passet på hinanden og vores omverden, har vi hos Momentum brugt året på at følge denne udvikling tæt og som resultat har vi udvidet vores forretning på flere områder for at tilpasse os markedet.
For vores kunder betyder det, at vi fremover tilbyder en udvidet vifte af services, der bl.a. inkluderer:
- Udover den traditionelle forvaltning, drift samt tekniske inspektion af sol- og vindmølleprojekter, udbyder vi som noget nyt nu også lovpligtige eftersyn af brandudstyr, stiger, kraner, elektricitet, fly-lys m.m.
- Rådgivning om og håndtering af salg af strøm fra møller på spotmarkederne i Danmark, Sverige og Tyskland.
- Udvikling, forvaltning og investering i sol- og vindmølleprojekter
Som kunde er det altså nu blevet muligt at bruge os som samarbejdspartner i alle faser af et projekts levetid.
Når vi ser fremad, er det vores håb til næste år at kunne annoncere, at vi har fået vores første byggetilladelser til vindmølleprojekter i Tyskland. At vi har påbegyndt udviklingen af et planlagt solanlæg i Sverige. At vores pipeline af udviklingsprojekter i både Danmark, Sverige og Tyskland er blevet udvidet markant. Samt at væksten i nye kolleger vil fortsætte og bringe endnu flere kompetencer i spil, som vores kunder kan nyde godt af.
Forventningen for 2021 er stor og vi vil gøre vores bedste for at gøre vores kunder og samarbejdspartnere glade.
Vi ønsker jer og jeres familier en glædelig jul og et lykkebringende nytår med håbet om, at næste år vil bringe optimisme, glæde og gode tider.
Jeres Momentum Team
