Momentum koncernen i rekordresultat for 2019
– trodser Coronaen og vækster på alle parametre

Momentum koncernen i Roskilde, som beskæftiger sig med udvikling-, forvaltning- og salg af sol-og vindmølleprojekter, kom ud af 2019 med et koncernresultat i moderselskabet Momentum Investments ApS på 18,8 mDKK efter skat imod 8,0 mDKK i 2018.
Resultatet er det bedste i koncernens historie.
Egenkapitalen pr. 31/12 2019 blev opgjort til 64,4 mDKK, hvilket er en stigning fra 52,3 mDKK i 2018. Momentum beskæftiger i dag 35 ansatte i Danmark, Sverige og Tyskland og flere er på vej.

”Vi er meget tilfredse med den udvikling vi har oplevet i de seneste år og i særdeleshed i 2019. Vores strategiske fokus om at bistå vores kunder med at skabe størst muligt afkast til den lavest mulige risiko, ved at udøve uafhængig og værdiskabende asset management over anlægsaktivernes samlede livscyklus, bærer frugt.
Samtidigt har 2019 været et år, hvor vi har investeret markant i både udviklings- og repoweringprojekter, nye medarbejdere og viden og samtidigt skabt stærke økonomiske resultater på tværs af alle vores kerneområder. Vi har dermed skabt en god platform for fortsat vækst, hvilket afspejles i den forgangne del af 2020, hvor der har være tilgang af både kunder, opgaver og medarbejdere på trods af Coronakrisen.”
