Når alt andet fejler - vær innovativ...
Da planerne om en klassisk repowering af Bockstigen faldt fra hinanden opstod en idé til en ny forretningsmodel.

Den originale plan: Klassisk repowering
Vi var langt i planerne om at bygge 12 nye vindmøller ud for Gotlands kyst i offshore vindmølleparken, Bockstigen, da nyheden tikkede ind, at elkablet imellem Gotland og resten af Sverige ikke ville blive opgraderet alligevel. Alt vores planlægning faldt fra hinanden, da det ville blive for dyrt at gennemføre en klassisk repowering på sitet.
En ny forretningsmodel
I stedet opstod idéen til en ny forretningsmodel – hybridrepowering. I stedet for nye turbiner restaurerede vi brugte turbiner og vinger og installerede dem på det gamle tårn og fundament.
Resultatet: en fordobling af output sammenlignet med de gamle turbiner.
Momentum gennemførte den komplette levetidsforlængelse fra planlægning, indkøb, restaurering og installation af udstyret.
Vores erfaringer kommer vores kunder til gode
Det har været en meget lærerig oplevelse, som har givet os yderligere erfaring og flere muligheder for at hjælpe Momentums kunder, når deres vindmøller nærmer sig slutningen af deres tekniske levetid.
I løbet af sommeren blev vores CEO, Kim Madsen interviewet til det svenske magasin “Vindkraft” omkring processen og den erfaring der kom ud af Bockstigen projektet.