Salg og sourcing af projekter

Identificering og levering af potentielle projekter til vores kunder, samt hjælp til at sælge igangværende projekter, udgør en grundlæggende del af vores virksomhed. Vi har en omfattende, international database med potentielle købere og sælgere, og vi kan hjælpe med alt fra mindre transaktioner til de helt store projekter. Uanset om du er med som køber eller sælger har vi den nødvendige erfaring til at varetage transaktioner af alle størrelser.

LinkedIn
Email
Facebook
Momentum Salg og Sourcing af vind og solenergiprojekter





Identificering af projekter

Momentum har et omfattende netværk af udviklere og partnere på Europas største markeder, og vi har adgang til en pipeline med projekter i alle stadier.

Vi har derfor adgang til projekter i udviklingsstadiet, hvilket indbefatter alt fra projekter midt i den første ansøgning om byggetilladelse over byggeklare grunde og til nøglefærdige projekter eller igangværende cases med op til flere års produktionshistorik.

Identificering af investorer

Momentum har, igennem sit veletablerede netværk indenfor energiindustrien, en igangværende dialog med potentielle kapitalstærke købere eller ejere af solanlæg og vindmøller rundt omkring i Europa.

Gennem årene har vi tilbudt kommunikation og rådgivning til projekter med værdier på over EUR 100 millioner, primært i Nordeuropa.

Indledende due diligence

Uanset om du er køber eller sælger, så foretager Momentum altid en indledende due diligence. Dette indbefatter omfattende screening af juridiske, tekniske, økonomiske og skattemæssige faktorer, med henblik på at etablere komplet gennemsigtighed så tidligt som muligt i processen.

Vi påtager os rollen som mellemmand mellem køber, sælger, bank og andre interessenter igennem hele transaktionsfasen for at sikre, at transaktionen forløber godt for alle parter. Det er en process, som kræver indsigt og – i mange tilfælde – masser af ihærdighed.

Salgs- og købsaftaler

Vores mange års erfaring som mellemmand på sol- og vindenergiprojekter og vores interne juridiske kompetencer gør, at vi er eksperter i at forberede og vurdere salgs- og købsaftaler.

Projektbeskrivelse

En grundig fremlæggelse af antagelserne og risikoerne ved den pågældende business case er en vigtig del af enhver transaktion. Vi går i dybden med denne fremlæggelse for at sikre, at beslutninger bliver truffet på et så velinformeret grundlagt som muligt.

Forhandlinger

En vigtig del af enhver succesfuld transaktion er at forhandle sig til den rette pris og de rette betingelser. Vi træder til og hjælper vores kunder med at opnå de bedste resultater. Da transaktioner ofte finder sted på tværs af landegrænser og sprog er kendskab til traditioner og lokale lovgivninger altafgørende for at sikre succes.

Indenfor dette felt er Momentum blandt Danmarks mest erfarne, især når det gælder Nordeuropa.

Projektoptimering

Uanset om der er tale om køberens eller sælgerens interesse kan du stole trygt på, at vi gennemgår projekterne i dybden for at identificere uudnyttet potentiale. Dette potentiale kan ligge i alt fra repowering, bedre elektricitetspriser og besparelser til optimering af vindmøller, refinansiering, osv. Vi kender markedet, og vi ved, hvilke muligheder der er derude, når det gælder optimering af solanlæg og vindmøller. Det er dét vi beskæftiger os med hver dag, og det er en naturlig del af vores services.

Økonomiske modeller

Momentum anvender solide, økonomiske modeller til at forudsige afkast på sol- og vindenergiprojekter og dermed vurdere deres værdi. Selvom vi kan forudsige vejret kan vi dog ikke bestemme over det, men gennem vores mangeårige erfaring med utallige fuldførte transaktioner og projekter har vi udviklet præcise modeller til projektvurdering.

Der er mange parametre at have styr på – og vi har styr på dem alle!

Fremlæggelser

En af vores spidskompetencer er at skabe realistiske projektpræsentationer, som ikke tegner et overdrevet billede af projektets muligheder. Vi kommunikerer vores analyser af projektet på en ærlig, faktuel og pålidelig måde, som er gennemsigtig og håndgribelig for kunden eller sælger. Inden vi sammensætter vores præsentation foretager vi en omfattende analyse, som sikrer, at det materiale vi er udstyret med er forståeligt og præcist, samt at det stemmer overens med vores høje standarder. Det gør os til en troværdig partner.

Momentum Salg og Sourcing af vind og solenergi kontakt

Overvejer du et projekt, som vi måske kan hjælpe med?
Lad os udforske det sammen